Ditzy

Ditzy er født d. 10/06-1998 og startede som agilityhund sammen med Knud. Det gik godt – og som Knud hele tiden har sagt med Ditzy, “det er for nemt med en Sheltie”.

Ditzy og Knud blev klubmestre i MBS i 2000. Samme år i Brøndby opnåede de at få point i åben klasse, så de kunne være med i finalen om DKK´s årets AG-hund og resultatet blev en 3. plads. De kom i SP3 i slutningen af 2001 og AG3 i begyndelsen af 2002. I foråret 2002 måtte Knud desværre se i øjnene, at han p.g.a. gigt i foden, ikke kunne løbe agility mere, og er jo også siden blevet opereret.

Da Ditzy ikke ville løbe med fremmede fører, måtte jeg lære at løbe – og løbe i klasse 3 (hidtil havde jeg kun løbet klasse 1), og det gjorde jeg gerne. Jeg lærte, hvad det vil sige at løbe agility, at få et kick, når man føler hund og fører er et.

Ditzy blev glad for at løbe med mig, der det første år tabte ca. 10 kg ved at træne med ham, og ved have Knud på sidelinien til at hundse med os. Vi startede også med at gå trim hver tirsdag sammen med Holbæk Gangsport. Så når der ikke var træning om lørdagen, tog vi en ekstra tur med gangsporten. Jo, der blev arbejdet hårdt for sagen.

Desværre fik Ditzy, i sommeren 2005, konstateret spondulose (gigt I ryggen). Han holdt en pause til starten af 2006, hvor han fik det så godt, at han kunne stille op i seniorklasserne og sikke en glæde han udviste. Nu, i slutningen af 2008, må vi desværre sige at det er slut med konkurrencerne. Vi er begyndt at ane lidt stivhed i ryggen dagen efter han har løbet. Ditzy får stadig et par løb til træning på ekstra lav højde og kan også stadig gå med på turen med Holbæk Gangsport.

I dag, den 27. maj 2011, måtte vi desværre tage den tunge beslutning at sige farvel til Ditzy.

Navn Poulsgaard´s Elegant Ditzy
Racenavn Shetland Sheepdog
Køn han
Farve og aftegninger zobel / hvid
Fødselsdato 10. juni 1998
Far Sommerville I’m Your Man (DKCH)
Mor Poulsgaards Just Me
Kuldsøskene Poulsgaards Easy Come – Easy Go
DKK reg. nr. 13528/98
Kuld nr. 169816
Opdrætter Kennel Poulsgaard
Ejer Kate Schlüter
Resultater MBS seniorklubmester 2008
Årets MBS-senior agilityhund i 2006
Nr. 4 som Årets agilityhund senior Sheltie Klubben i 2006
Nr. 8 individuelt i DM 2004
Årets MBS agilityhund 2004
Kredsmester ved DKK-Kreds 2´s stævne i Køge 2004
Danmarksmester for hold med holdet Trines Venner i 2002
MBS klubmester 2000