Kalle, en lille mand …..
Så er Kalle blevet en rigtig dreng, 7½ måned, og nu med tekstiklerne på plads, så vi er begyndt at træne, så vidunderet kan komme på udstilling ……. 
Så er Kalle blevet en rigtig dreng, 7½ måned, og nu med tekstiklerne på plads, så vi er begyndt at træne, så vidunderet kan komme på udstilling ……. 
er i dag 5 måneder, og vi leger på livet løs. Kalle har fået sin første præmie for initiativ og glæde ved at lave “elefanten” og jeg er superstolt - for Kalle er den første hund, af vores, der har lært at gå som elefant. Tusind tak til Johanna for præmien og for rigtig god træning og inspiration.

Kalle, 13 uger, 3,2 kg og ikke nogen små ”uheld” inden for - i 2 dage
Vi har været en tur i Ribe til DM i agility 2011. Det var et rigtigt godt stævne med en rigtig god stemning og hvor selv vejret var med os.
Kalle (nu 13 uger) var med på weekend og i campingvogn for første gang og opførte sig eksemplarisk, både i vognen, i indhegningen og på pind i teltet ved banen. Han gik fint i snor, når vi gik tur, især da han fik halsbånd på i stedet for sele
fik hilst på en masse voksne, børn, store og små hunde. På turen til Ribe var Kalle lidt køresyg til at starte med, på trods af, at vi havde sprøjtet tæppet han lå på med D.A.P., som jeg havde læst om på Facebook, men det gik hurtigt over, og på hjemvejen havde han ingen problemer. Samme dag om aftenen skulle vi til træning i Ringsted – og begge ture klarede Kalle flot.
Vi var også så heldige, at Asti, Kalles søster, med familie slog sig ned som vores naboer ved banen. Så de fik leget flere gange, det var dejligt at se dem give den gas, den ene gang mulede Kalle Asti, og næste gang var det omvendt, så var det Asti der mulede Kalle. Det er en weekend jeg vil tænke tilbage på med stor glæde.
- og man har vel lov til, at blive træt af alle de gode oplevelser …
Kalle var til sin første hvalpemotivation i går. Det var sjovt at se, for der var jo andre hvalpe på hans alder, både nogle større og mindre, men det at de opførte sig lige så hvalpet og fjollet som ham, det nød han
og hvor var han træt da vi skulle hjem. Han sad og tabte hovedet 3 gange, før han gav op og lagde sig, til gengæld sov han så hele vejen hjem fra Ringsted.
På vejen derned måtte vi stoppe 2 gange fordi han kastede op, resten af turen sad han og savlede. Men, da jeg stoppede bilen og vi kom ud, kom der samtidig en af de andre kursister, en lille tæve – og hun skulle mules
han glemte helt, at turen derned ikke havde været så sjov.
På hjemvejen havde jeg sat mig for at køre og stoppe ret tit, så vi kunne snakke og få en ekstra godbid. Men det var ikke nødvendigt, vi havde 3 stop, og så kunne han ikke mere, sov resten af vejen hjem.