07. maj 2012

Ved Dansk Kennel Klub´s agility stævne i Roskilde den 5. maj, har vi modtaget DKK´s hæderstegn.
Ulla havde lavet lagkager og vi fik af vide, at det var fordi at Erling havde fødselsdag. Ulla har tidligere lavet masser af lagkager til stævnerne p.gr.a. fødselsdage. Selvfølgelig siger vi tillykke til Erling, der bare nikker og smiler, tager mikrofonen og begynder at snakke om hæderstegn og det var jo spændende, hvem der mon skulle have det …… indtil der bliver sagt noget om Kreds 2, så får jeg en mistanke og en rislen ned af ryggen, jeg tænkte på Knud og trak mig derfor lidt tilbage, men fik et venligt skub af Ole Søager (formand i Kreds 2), som vi også havde glæden af, at være kommet – og så kom det: Kate og Knud Schlüter fra Kreds 2 – det var en kæmpe overraskelse, det havde vi ikke ventet.
TUSIND, TUSIND TAK TIL ULLA OG BJARNE OG AGILITY FOLKET DER HAR INDSTILLET OS,
vi vil bære det med stolthed.

24. april 2012

Totti er lige begyndt at ville lege “trækkeleg”, først med mig og siden også med Kalle. Tænk at have 2 hunde, der gerne vil lege med mig, det er så dejligt. Jeg kan fortælle, at Kalle faktisk er den første hund, vi har haft, der vil lege trækkeleg, og nu har vi 2 af slagsen.

20. marts 2012
Så er det vist på tide også at tage “stavene” med, når jeg skal ud at gå med Totti og Holbæk Gangsport mandag og torsdag, det går jo helt fint med ham 

06. februar 2012

Vi er så glade for, at vi den 24. januar har fået mulighed for, at udvide familien med en sød lille “genbrugshund” Totti. Totti er vokset op med børn og har prøvet agility, så nu må vi se hvad der kommer ud af det.
Det er Totti ude til venstre, 5½ år, dernæst Kalle, 8 mdr. og til højre Knirke, der er blevet 12 år.
23. januar 2012
Så er Kalle blevet en rigtig dreng, 7½ måned, og nu med tekstiklerne på plads, så vi er begyndt at træne, så vidunderet kan komme på udstilling …….
